Penis er bygget af tre svulmelegemer, en kappe af stærkt bindevæv, et net af kar og nerver og muskler i bækkenbunden. Næsten halvdelen af svulmelegemerne kan man slet ikke se. Her er hver del, hvad den gør, og hvad der sker, når den svigter.
Skrevet af Potensklinikken9 min læsningKort fortalt
Tre rør og en kappe.
To stive svulmelegemer i toppen, ét blødt i bunden omkring urinrøret, pakket ind i en sej bindevævskappe og en løs hud. Roden sidder skjult inde i kroppen, og bækkenbundens muskler klemmer om den.
Lægerne deler penis i tre. Roden sidder fast inde i kroppen, skaftet er den del, man ser, og hovedet er spidsen. Svulmelegemerne løber gennem alle tre.
Ligger under huden bag pungen og er spændt fast til bækkenknoglerne. Den giver penis et fast fundament, så den kan rejse sig og holde retningen.
Den lange del mellem kroppen og hovedet. Her ligger de to store svulmelegemer, urinrøret og kar og nerver langs oversiden. Huden er tynd og løs, så den kan følge med, når penis vokser.
Den mest følsomme del, med urinrørets åbning i spidsen. Den bløde kant, der markerer overgangen til skaftet, hedder kransen.
Svulmelegemerne stopper ikke ved maven. De fortsætter ind under huden og deler sig i to ben, der hæfter på bækkenknoglerne. Derfor kan man mærke dem som en fast streng bag pungen under en rejsning.
Roden er grunden til, at to mænd med samme synlige længde kan have meget forskellig rejsning i vinkel og fasthed. Den er også grunden til, at bækkenbundens muskler betyder så meget: de ligger direkte rundt om roden og klemmer til, når rejsningen skal være helt hård. Læs mere om bækkenbunden.
Skærer man skaftet over, ser man lag på lag: hud, to hinder, en sej kappe og indeni de tre svulmelegemer. Klik på et lag i tegningen eller i listen.
Hver del har et dansk navn, et latinsk navn, en funktion og noget, der kan gå galt. Numrene passer til tegningen øverst på siden.
To parallelle søjler af svampevæv på oversiden af penis. Vævet består af tusindvis af små hulrum omgivet af glat muskulatur. I hvile er musklerne spændte og hulrummene næsten tomme.
Et enkelt, blødere svulmelegeme i bunden af penis. Det begynder som en fortykkelse ved roden (bulbus) og ender fremme som penishovedet.
Den seje, hvide kappe af kollagen rundt om de to store svulmelegemer. Den er ca. 2 mm tyk i hvile og bliver tyndere, når den spændes ud.
En stærk hinde uden om alle tre svulmelegemer. Under den løber de vigtigste kar og nerver.
Den kegleformede spids, dannet af urinrørets svulmelegeme. Huden er tynd og tæt besat med følenerver. Kanten ind mod skaftet hedder kransen (corona).
En dobbelt hudfold, der dækker penishovedet, når penis er slap. Indersiden ligner slimhinde. Den trækkes tilbage under rejsning.
Den lille hudbro på undersiden, der forbinder forhuden med penishovedet. Den er et af de mest følsomme steder på penis.
Urinrøret er 18-20 cm langt hos mænd og løber fra blæren, gennem prostata og ud gennem penis. Åbningen i spidsen hedder meatus.
De to store svulmelegemer deler sig bagtil i to ben (crura), der hæfter på bækkenknoglerne. Imellem dem ligger bulbus, starten på urinrørets svulmelegeme.
To par muskler, der ligger rundt om roden. Den ene klemmer om penisbenene, den anden om bulbus.
Et trekantet bånd fra skambenet til oversiden af penisroden. Et andet, løsere bånd (fundiforme) slynger sig om penis længere fremme.
Blodet kommer fra en arterie dybt i bækkenet og deler sig i tre grene. Venerne løber ud gennem kappen og samles i en stor vene på oversiden. Nerverne kommer to steder fra (se næste afsnit).
En rejsning er et samspil mellem blodtryk og nervesignaler. Arterierne pumper blodet ind, venerne lukkes, og nerverne sætter det hele i gang.
Nervus dorsalis penis er en gren af pudendusnerven. Den fører følelse fra hud og penishoved til rygmarven. Det er den, der gør penishovedet så følsomt.
Tynde nerver fra nervefletningen i bækkenet. De løber tæt forbi prostata og frigiver det signalstof, der starter rejsningen. Derfor kan prostataoperationer give rejsningsproblemer.
Penis arbejder ikke alene. Prostata, testiklerne og bækkenbunden spiller alle med i rejsning, sædafgang og vandladning.
Svulmelegemer, hoved, hud, kar og nerver.
Kirtlen under blæren, som urinrøret løber igennem.
AnatomiBækkenbundenMusklerne rundt om penisroden.
Testosteron, sædceller og bitestiklen.
Skrevet af Potensklinikken. Artiklen er generel information og erstatter ikke en undersøgelse. Har du symptomer, så tal med en læge.
Udfyld formularen, så vender vi tilbage inden for 24 timer. Du kan også bestille et opkald, hvis du foretrækker at tale med os.
.jpg)
