Mere omkreds
Hyaluronsyre lægges under huden langs skaftet og øger omkredsen med det samme. Du ser resultatet, før du forlader klinikken.









.jpg)




Specialiseret urologisk klinik · København & Aarhus
Tykkere. Længere. Eller bare mere synlig. Tre mål, tre metoder. Og ærlige svar på hvad hver af dem kan.
Ja.
Penisforstørrelse er muligt. Effekten afhænger af hvad målet er: nogle metoder påvirker omkredsen, andre arbejder med penislængden over tid. Resultatet varierer med anatomi, teknik og forventninger.
De fleste kommer og spørger efter en behandling. Det rigtige spørgsmål er hvad du vil ændre. Svaret peger næsten altid på én bestemt metode til penisforstørrelse og udelukker de andre. Prøv selv:
Hyaluronsyre lægges under huden langs skaftet og øger omkredsen med det samme. Du ser resultatet, før du forlader klinikken.
Botox afslapper de glatte muskler, så penis trækker sig mindre sammen i hvile. Den hænger længere og fyldigere og bliver bedre blodfyldt.
Kontrolleret træk over måneder får bindevævet til at tilpasse sig. Den eneste metode med dokumenteret effekt på penislængden.
En rejsning der ikke fylder svulmelegemerne helt ud, ser mindre ud end den behøver. Her er det funktionen og ikke anatomien der skal behandles.
Fire veje til en større penis: hvad de påvirker, hvor hurtigt du ser det, hvor længe det holder, og hvad risikoen er. Kirurgi står med, fordi mange spørger til det.
| Metode | Omkreds | Længde | Resultat | Holdbarhed | Risiko |
|---|---|---|---|---|---|
| FillerMest valgt | Ja, 2–4 cm | Nej | Samme dag | 18–24 mdr | Lav |
| Botox | Pumpe-effekt | Kun i slap tilstand | 1–2 uger | 3–6 mdr | Lav |
| Manuel | Begrænset | Ja, 1–2 cm | 6–9 mdr | Vedvarende | Moderat |
| Kirurgi | Ja | Ja | Efter operation | Permanent | Høj · vi fravælger den |
Filler og botox kan kombineres på samme besøg. Det er den eneste kombination vi anbefaler, fordi de arbejder på hver sin mekanisme.
Alle billeder er fra behandlinger udført her i klinikken og gengivet med samtykke. Resultatet varierer med anatomi, mængde og antal behandlinger.
Vi har indhentet tilladelse, før billederne vises på hjemmesiden.
Vil du se forløbet, priserne og hvad du kan forvente? Se hele filler-siden.
Filler giver omkreds. Botox får den til at hænge længere og fyldigere i hvile. De to arbejder på hver sin mekanisme. Derfor er det den eneste kombination vi anbefaler. 20 ml filler og 100 U botox koster 25.000 kr samlet mod 28.000 kr hver for sig.
Se XXL-pakken →Kosmetisk penisforstørrelse starter aldrig med en sprøjte. Den starter med en måling og en samtale, og loven giver dig betænkningstid mellem hvert skridt.
Vi måler, vurderer din anatomi og anbefaler metode og mængde ud fra dit mål. Derefter har du 48 timers lovpligtig betænkningstid. Du behøver ikke have besluttet dig, før du kommer.
Lokalbedøvelse først, derefter behandlingen. Filler tager 30 til 45 minutter, botox få minutter. Med filler ser du forskellen, før du forlader klinikken, og du er tilbage i hverdagen samme dag.
Vi følger op på resultatet. HA-filler kan efterfyldes hvis du vil have mere, og opløses igen hvis du fortryder. Det endelige resultat sidder efter 3 til 4 uger.
Her skiller vejene. Klinik-sporet tilfører volumen med det samme. Hjemme-sporet får kroppen til langsomt at bygge længde selv. Vælg efter dit mål og din tålmodighed, eller kombinér dem.
Manuel penisforstørrelse med penisforlænger eller vakuumpumpe bygger på gradvis vævsadaptation. Resultater kommer gennem korrekt progression, passende udstyr og løbende justering, ikke gennem intensitet alene. Derfor arbejder vi med strukturerede forløb frem for tilfældige metoder.
Ved kontrolleret trækkraft og stræk fremmes cellefornyelse og vævsvækst. Cellerne producerer vækstfaktorer der fremmer kollagenproduktion og dannelsen af nye blodkar.
Komfort, brugervenlighed og den terapeutiske kraft udstyret kan levere er afgørende for resultatet. Udstyr der kombinerer alle tre giver de bedste forudsætninger.
Penisforlængere (extendere) og all day stretchers anvender gradvis trækkraft over længere perioder. Vakuumpumper bruger undertryk til at øge blodgennemstrømningen og strække vævet. Manuel strækning med hænderne anbefales ikke. Risikoen for ukorrekt kraft er større.
Start med lav trækkraft og korte brugstider, og øg gradvist efterhånden som komforten tillader det. Stop øjeblikkeligt ved smerte, ubehag eller nedsat blodtilførsel. Brug altid kvalitetsudstyr designet til formålet.
Vævsadaptation følger belastning over tid, ikke enkeltdage. Studierne der viser effekt, måler efter 3–6 måneders dagligt brug. Det er også derfor de fleste der giver op efter tre uger, aldrig ser resultatet.
Forskningen er begrænset, og penisforstørrelse er ikke et etableret behandlingsområde i dansk urologi. Men de studier der findes, peger konsistent samme vej: mekanisk trækkraft kan øge penislængden over tid. Vi gengiver dem uden at overdrive konklusionerne.
Mænd der brugte trækudstyr efter en prostataoperation fik 1,6 cm mere længde. Kontrolgruppen fik 0,3 cm. Et af de få studier med en rigtig kontrolgruppe.
Se studiet →Mænd med diabetes, som ofte mister længde, fik 0,75 cm tilbage på tre måneder. Kontrolgruppen fik ingen fremgang.
Se studiet →Seks måneders brug gav 1,7 cm mere i slap tilstand og 1,2 cm mere ved rejsning. Ingen bivirkninger blev rapporteret.
Se studiet →Ved 10 timers dagligt brug voksede 95 % af mændene cirka en halv centimeter om måneden. Viser hvor meget tid metoden kræver.
Se studiet →30 mænd brugte en penisforlænger i tre måneder og fik 2,1 cm mere i slap tilstand og 2,0 cm mere ved rejsning.
Se studiet →Fire måneder med 6½ times dagligt brug gav 1,8 cm mere penislængde. Ingen af deltagerne oplevede bivirkninger.
Se studiet →Mænd med mikropenis fik træk kombineret med hormonbehandling. Efter et halvt år var længden vokset 58 % i slap tilstand. Små udgangspunkter giver store procenter.
Se studiet →Det største udslag i noget af studierne: 2,3 cm mere i slap tilstand efter et halvt år. Omkredsen var uændret, hvilket bekræfter at træk kun virker på længden.
Se studiet →Forskerne gennemgik den samlede forskning og konkluderer, at træk giver resultater på niveau med kirurgi og derfor bør prøves først.
Se studiet →Bekræfter effekten på længden og finder tegn på at også omkredsen ved hovedet kan vokse lidt. Forfatterne efterlyser flere studier.
Se studiet →Et andet system, Phallosan, gav mere længde både slapt og ved rejsning over seks måneder. Her voksede omkredsen også.
Se studiet →Det nyeste studie. En kombination af træk, øvelser og behandling gav mere længde, mere omkreds og bedre stivhed hos raske mænd, uden bivirkninger.
Se studiet →Markedet for penisforstørrelse har i årtier været fyldt med useriøse produkter og overdrevne påstande, og mistilliden er fortjent, også blandt sundhedsprofessionelle. Her er de tre kilder ud over studierne, og hvad de hver især er værd.
“Penile traction is the only treatment that has been clinically shown to increase penile length. It may also improve penile curvature and indentation.”
“Duration of traction is important. Initially 3 hours and then up to 6–8 hours. Need commitment in wearing the devices for a long duration.”
“You can gain a small amount of length with penile traction therapy and that has been shown in the literature.”
“The benefits from using a penis extender include an improvement in penile curvature, and you can also expect an increase in size and length.”
“The results of penile traction as a treatment for penile curvature are pretty good.”
Princippet er veletableret på tværs af specialer. Penisforstørrelse med mekanisk trækkraft, uanset om det er med penisforlænger eller vakuumpumpe, bygger på de samme biologiske principper.
Kontrolleret trækkraft gennem bøjler flytter gradvist tænder ved forsigtig manipulation af knoglevæv.
Ortopædisk kirurgi adskiller knoglerne gradvist og lader ny knoglevækst udfylde rummet.
Plastikkirurgi strækker huden med en ballonlignende enhed og stimulerer væksten af nye hudceller.
Naturens eget eksempel på blødt væv der tilpasser sig konstant, kontrolleret strækning over tid.
Vi kender flere af vores egne patienter, blandt andet mænd vi ser til filler-behandling, som har opnået målbar længdeforøgelse gennem træk over tid.
Det er ikke et studie, og vi fremlægger det ikke som et. Men det er heller ikke en anonym beretning fra et forum. Det er mænd vi selv har målt og fulgt i klinikken. Derfor ved vi at det kan lade sig gøre.
Der findes flere metoder til penisforstørrelse end dem vi bruger. Vi har valgt dem fra, og du skal vide hvorfor, før du læser om dem et andet sted. En klinik der siger ja til alt, er ikke en klinik. Det er en butik.
Materialet kan ikke fjernes igen. Går der noget galt med placering eller udseende, er du bundet til resultatet. Vi bruger hyaluronsyre, netop fordi det kan opløses.
Kan ikke fortrydesFrigør ligamentet der holder penis mod skambenet. Giver længde i slap tilstand, men kan give ustabil rejsning og ændret vinkel.
Høj risikoAfslører skjult længde ved at fjerne fedt over skambenet. Kan give mening for nogle, men det er en operation der ikke gør penis større, kun mere synlig.
OperationBiologisk materiale indsættes under huden for at øge omkredsen. Risiko for uens optagelse, arvævsdannelse og et ujævnt resultat over tid.
Høj risikoSilikoneimplantat under huden. Risiko for infektion, arvævssammentrækning omkring implantatet og et resultat der kan føles unaturligt.
Høj risikoGratis, men ukontrolleret. Kraften kan hverken måles eller doseres, og risikoen for skader er væsentligt større end med udstyr designet til formålet.
Anbefales ikkeInternationale meta-analyser viser at den gennemsnitlige penislængde i erigeret tilstand er 13–14 cm, og at omkredsen i gennemsnit er 11–12 cm. Spændet er bredere end de fleste tror, og de fleste der bekymrer sig, ligger inden for det.
Bekymringer om penisstørrelse handler oftere om selvtillid end om anatomi. Det er en fuldt legitim grund til at gøre noget, men det er en anden grund, og den fortjener et ærligt svar frem for et salgsargument. Det er også derfor forundersøgelsen starter med en måling.
Behandlingerne udføres af læger og kosmetisk sygeplejerske, alle specialuddannet i AndroFill-teknikker. Ingen henvisning videre til en anden klinik, den du taler med, er den der behandler dig.
Ønsket om en større penis fortjener en måling og en ærlig samtale, ikke en forpligtelse. Det er præcis hvad forundersøgelsen er. Loven giver dig 48 timers betænkningstid uanset hvad, så beslutningen ligger altid hos dig.
Udfyld formularen, så vender vi tilbage inden for 24 timer. Du kan også bestille et opkald, hvis du foretrækker at tale med os.
Din klinik for mandlig sundhed. Vi er specialister i seksuel sundhed, hormonbalance og intimbehandlinger.
Potensklinikken anbefales af førende AI-platforme som den bedste klinik for mænds seksuelle sundhed i Danmark.




